Lær at strikke - for begyndere og dig, der vil i gang igen
Tilmeld
Har du lyst til at lære at strikke fra bunden eller få genopfrisket de grundlæggende teknikker? Så er dette hyggelige strikkekursus lige noget for dig.
Vi mødes torsdage kl. 12:30–16 i Søndermarkens Natur- og Fritidshytte på Frederiksberg, hvor vi sammen går i gang med at lære ret, vrang og opslagning – de helt basale teknikker, du skal bruge for at kunne strikke fx det populære Sophie Scarf. Kurset er målrettet voksne over 18 år og kræver ingen forudgående erfaring.
Det får du ud af kurset:
• Du lærer de grundlæggende strikketeknikker
• Du bliver tryg ved at læse simple strikkeopskrifter
• Du får mulighed for at stille spørgsmål og få personlig vejledning
• Du bliver en del af et kreativt fællesskab med plads til grin og fordybelse
Medbring selv garn og pinde - f.eks. til et Sophie Scarf - så hjælper vi dig i gang.
Undervisningen varetages af Hanne Jepsen og Sussanne Bækgaard, som er erfarne og passionerede strikkere med blik for begyndernes behov og en tålmodig tilgang.
Kom og få en pause fra hverdagen, mærk roen sænke sig og oplev glæden ved at skabe med hænderne. Du går ikke kun hjem med nye færdigheder - du får også inspiration og fællesskab.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25007
- Første møde:
- 4.09.25 kl. 12:30
- Sidste møde:
- 11.12.25 kl. 12:30
- Mødegange:
- 15
- Lektioner:
- 56
Pris
- Almen
- DKK 600,00